Kontakt Dansk Center for Healing og Bevidsthed
v. Lars Lindhart
Da jeg arbejder med mennesker, deres personlige historier og personoplysninger, prioriterer jeg datasikkerhed højt.
For at beskytte dine oplysninger bedst muligt anbefaler jeg, at al skriftlig kommunikation foregår via mit system “Sikker Mail”.
Systemet krypterer beskederne, så dine personoplysninger behandles på en sikker og fortrolig måde.
Af hensyn til datasikkerheden beder jeg derfor om, at du undgår at sende personlige eller følsomme oplysninger via almindelig e-mail, SMS eller sociale medier.
Ved at klikke på knappen nedenfor kommer du direkte til Sikker Mail-systemet.
Når du opretter en henvendelse, bliver du bedt om at angive dit navn, din e-mailadresse og dit telefonnummer. Herefter modtager du en SMS-kode, som giver dig adgang til at læse mine svar sikkert.
Gratis og uforpligtende forsamtale
Den første forsamtale er altid gratis og uforpligtende.
Her taler vi om din situation, de udfordringer du står i, og hvad du ønsker hjælp til. Du får mulighed for at fortælle om det, der fylder hos dig, og jeg fortæller om, hvordan jeg arbejder, og hvordan et forløb kunne se ud.
Forsamtalen giver os begge mulighed for at mærke efter, om kemien og samarbejdet føles rigtigt. En god relation mellem klient og terapeut er en vigtig del af et trygt og meningsfuldt forløb.
Målet er, at du går fra samtalen med en klarere forståelse af dine muligheder og kan vurdere, om jeg er den rette til at støtte dig videre.
Andre klienter fortæller:
De mest stillede spørgsmål
Har du et andet spørgsmål, som ikke er her nedenfor, så skriv endelig til mig.
Jeg kender dig ikke, så jeg er i tvivl
Det kan jeg godt forstå!! Jeg har det på samme måde, hvis jeg skal tilmelde mig et forløb og lave en investering i mig selv.
Når man skal udvikle sig og måske arbejde med noget, som er sårbart, så handler det om at være tryg! Derfor er det en meget reel bekymring, hvis du ikke kender mig. Derfor tilbyder jeg 1 gratis forsamtale, hvor du kommer ind og møder mig, og jeg møder dig.
Så får du mærket, hvor jeg er som menneske og du får klarhed over, om min måde at arbejde på er noget for dig INDEN du beslutter dig for, om du vil med på forløbet eller ej.
Det er 100% uforpligtende
Det er mange penge - er det ikke?
Jeg arbejder ud fra det princip, at du får mere end du betaler for – så om du gav 20.000 for et forløb hos mig – så ville du stadigvæk få meget mere værdi for pengene, end du betaler.
Det er svært at sætte pris på “det ønskede liv”, så det er faktisk udelukkende op til dig og din måde at anskue tingene på, som bestemmer om det er mange penge.
OG dette forløb er ikke for alle mennesker, så det er helt fint, hvis det ikke er noget du vil bruge dine penge på <3
Hvad hvis det ikke virker?
Hvis du har gjort alt vi har snakket om, og du har fulgt alle mine anvisninger og det stadigvæk ikke virker, så får du alle dine penge tilbage.
Ligeledes evaluerer vi altid løbende, om du får det ud af det du gerne vil have, sådan at forløbet altid tilpasses dine behov – også når de ændrer sig.
Jeg er bekymret for at starte, da det gør meget ondt alt det jeg har oplevet
Det kan jeg godt forstå!
og du er bestemt ikke den eneste!
Jeg hører dette meget tit.
Det vil gøre ondt, når vi skal forholde os til det som er sket. Men jeg lover dig, at smerten ikke er vedvarende. Og egentlig, vil jeg hellere sige, at det vil føles sårbart – mange forveksler smerte og sårbarhed.
Når vi oplever noget meget svært, så vil smerten og sårbarheden vi mærker (fysisk og psykisk), være en del af helings-processen. Jo mere vi “tør” møde den smerte og græde de tårer der skal grædes, jo bedre vil vores system være til at kunne heale det.
Med tiden vil smerten og sårbarheden blive mindre.
Det jeg oplever mange gør, det er at udsætte smerten, og ikke forholde sig til det som er svært. Og jeg ser det har kæmpe konsekvenser, for det stopper helings-processen og så vil det hele vare længere tid og dermed forlænge smerten eller gøre smerten endnu værre. Det viser sig tit på andre måder enten som fysiske symptomer i kroppen eller psykiske symptomer som blandt andet stress, angst eller depression, hvis vi har noget, som vi ikke har fået bearbejdet.
Her er en lille historie om forskellen på køer og bøfler:
Vidste du, at når køer sanser, at en storm er på vej, så gør de alt hvad de kan for at løbe væk fra den i et forsøg at løbe stormen ud. Der er bare 1 problem – køer er langsomme, så stormen vil altid indhente dem. Og fordi, at køerne vil fortsætte med at løbe, så vil de faktisk befinde sig længere tid i stormen, end hvis de stod helt stille og ikke foretog sig noget.
Bøflen gør noget helt andet! Når en bøffel sanser at en storm er på vej, så bevæger den sig imod stormen, hovedet først! Fordi stormen og bøflen går i hver sin modsatte retning, så vil bøflen befinde sig meget mindre tid i stormen end koen.
Denne historie skal ikke minde os om at opsøge konflikter eller have en konstant konfrontation. Det skal minde os om, at når der dukker udfordringer op eller livet tager en drejning, så hvis vi er villige til at gå direkte imod det og tage os af det, så vil konsekvenserne være færre og løsningen/afslutningen vil komme tidligere.
Jeg er bange for, at alt det jeg har bygget op vil vælte, hvis jeg åbner op for det
Ligesom ovenstående, så forstår jeg det godt
Det er nyt og måske ukendt land du bevæger dig ud på.
Mine mange år med terapi og personlig udvikling har dog vist mig, at vi kan godt klare de svære ting! Vores system er designet og indrettet til at opleve, bearbejde og komme på den anden side af de vildeste og mest voldsomme katastrofer og kriser. Og vi kan godt klare det!
Det som er klar til at blive healet, er dét, som vil komme til overfladen. Så vores sind vil ikke smide noget på bordet, som det ikke er “klar” til at få kigget på. Alt det du har bygget op i dit liv, alle de relationer du har kæmpet for og også den familie, som du har kæmpet for. Det vil ikke briste. Det som vil briste i sådan et forløb som dette, det er ting, som ikke er gode for dig. Relationer og livssituationer, som du ikke er tilfreds med og som påvirker dig negativt.
Hav tillid til din proces og hav tillid til dig selv. Du kan godt klare det og din familie og venner kan godt klare det.
Jeg har ikke energi til det
Terapi og proces kræver energi og overskud.
En del af terapien er nogen gange først at få skabt et overskud til det mere dybdegående terapi og behandling. Jeg bliver også brugt til, at skabe overblik og få “ryttet op”, når der er mange livsområder, som presser og stresser på samme tid.
Hvis der er meget drøn på og stress-niveauet er højt, så kan det være en fordel at få et behandlingsforløb med healingsterapi & afspænding inden et terapi-forløb.
Jeg har ikke tid til det
Spørgsmålet om tid er altid en interessant tilgang – så istedet for at bare at slå det hen med: “jeg har ikke tid” – så vil jeg hellere stille dig et spørgsmål: “hvad gør, at dit psykiske velbefindende og dit helbred bliver nedprioriteret ? Og hvad skal der til, for at du sætter det i forreste række?”
Vi er allesammen begrænsede af tid – det er et vilkår vi alle er underlagt både konger og dronninger, slagteren, terapeuten – ALLE. Så hvad vi bruger vores tid på er et valg vi alle må forholde os til.
Jeg oplever nogen gange at: “Jeg har ikke tid” bliver brugt som et forsvar, fordi jeg ved, at dette måske bliver en sårbar og lidt hård omgang. Så er det lettere, at det bare er som det plejer.
I min verden er det bare ikke så hensigtsmæssigt og jeg tror ikke på, at vi skal gå og “nøjes” i vores hverdag.
Jeg tror på, at formålet med livet er glæde, kærlighed og nydelse – så det er dét vi skal sigte efter. Vi skal ikke “nøjes”.
Der er faktisk aldrig et godt tidspunkt at gå i terapi på, fordi det er ikke hovedet der kan bestemme, hvornår man er klar til proces. Det er din krop, dit sind – ja hele dit system, som bestemmer det. Det kan ikke planlægges i en kalender, hvordan du vil have bearbejdet forskellige ting.
Man ved det først, når man er igang.
Jeg har været i terapi hos mange andre og jeg har det stadigvæk skidt
Det er godt fordi så er der noget for enhver smag.
Det er skidt fordi, hvad skal man vælge ? Og hvem skal man vælge ?
Her er det kun din mavefornemmelse der har svaret !! Jeg har en tommelfingerregel der siger – giv det 3 gange og i løbet af 3 gange skal du kunne mærke, at det gør noget og en forandring er sat igang – ellers kan det være godt at skifte til en anden 🙂
Jeg har klienter, som har været et andet sted +10 gange – uden at der er sket en stor forskel – og det har været fordi, at de ikke har været klar over, at de skulle have skiftet.
DET ER SÅ VIGTIGT, at kemien er der!
Der er en masse studier som viser, at den metode som terapeuten bruger kun er ca. 20% af det terapeutiske arbejde – de sidste 80% er relationen mellem klienten og terapeuten.
Så hvis din relation med din terapeut ikke er god – så KAN DET IKKE LADE SIG GØRE at lave dybdegående terapi – derfor er det så vigtigt, at du mærker tillid, tryghed og at du “glæder dig til”, at skulle mødes med personen.
Du er for langt væk og jeg vil helst ansigt til ansigt
Ansigt til ansigt er også at foretrække, MEN jeg vil sige, at online kan noget andet, som fysisk ikke kan og omvendt.
Dyberegående terapeutiske processer som fx traumeforløsning osv. anbefaler jeg fysisk fremmøde – men terapeutisk samtale fungerer upåklageligt online.
Jeg har nogen klienter, hvor vi skifter imellem de 2, så de har både fysisk fremmøde og online.
Hvis du mangler en terapeut i dit nærområde, så sig til – måske kender jeg nogen, som jeg kan anbefale
Hvor lang tid tager det? Hvor mange gange skal jeg have?
Det er meget forskelligt og kommer an på omfanget af dit behov. Og ligeledes hvor “terapi-klar” du er, samt hvordan vores relation og samarbejde er. Men alt dette vil vi afdække så godt vi kan til forsamtalen, som du kan booke gratis
Hvornår kan jeg mærke en forandring?
Jeg håber jo på, at du kan mærke en forandring allerede efter første møde !
Men jeg ser mest at det tager et par gange. Og nogen sessioner er meget stille og rolige, hvor der bliver vendt nogle gode ting.
Andre gange tager man et kæmpe kvantespring, hvor livet er evigt forandret efter sessionen – Det er meget forskelligt og afvekslende.
Kan jeg få det dækket igennem forsikring eller få tilskud?
Nogen har fået deres forløb dækket igennem deres pensionsselskab, som fx PFA, ifm. forebyggende behandling. Desværre kan du ikke få tilskud fra hverken sygesikring Danmark eller det offentlige sundhedsvæsen
Dette forløb er ikke for dig der:
- Vil have et quickfix
- Vil have at jeg skal “fikse” dig
- Ikke har lyst til at kigge indad og pege fingeren mod dig selv
- Giver alle andre skylden for dine udfordringer
- Der er ramt af psykiatriske lidelser som skizofreni, borderline eller en meget svær grad af angst, stress eller depression – Ved disse tilfælde er det behandling igennem psykiatrien.
Er du det mindste i tvivl, om din situation falder indenfor eller udenfor dette, så tag kontakt til mig, så jeg kan høre mere og eventuelt hvilken form for medicin du får. Hvis jeg ikke kan hjælpe dig, så har jeg en masse i mit netværk, som jeg vil kunne anbefale dig videre til.
Hvad indeholder et forløb??
Psykoterapeutisk samtale, samt psykoterapeutiske processer til behandling af forskellige udfordringer og diagnoser. Herunder fx
- Angst, bekymring, tankemylder
- Depression, ligegyldighed, selvhad, selvkritik
- Overstimulering af sanser
- Traumebehandling af tidligere hændelser/situationer/kriser, som har sat sine spor og som fortsat står i vejen for den ønskede udvikling/det ønskede liv
- Smertehåndtering & smertelindring
- Tilpasning til nye livsforhold såsom kronisk sygdom eller kroniske skader
- Perioder med krise fx skilsmisse, dødsfald, sygdomsdiagnose, fyring/utilsigtet jobskifte, Overbelastningsreaktioner efter længerevarende pres
Jeg er uddannet i metoderne:
*Familieopstilling/familiesystemisk terapi
*Quantum NLP
*Spædbarnsterapi/Tidlig Traumeforløsning
*Sandplayterapi
*Analytisk tilgang ud fra Jung
Derudover har jeg andre uddannelser indenfor energetisk traumeforløsning.
En Session vil blive sat sammen ud fra hvor du er og hvordan du bedst muligt bearbejder de svær ting – så sessionerne vil altid være en blanding af ovenstående, som giver bedst mening for dig.