Om DCHB Academy

DCHB Academy er skabt ud fra et ønske om at gøre personlig udvikling, healing og spiritualitet mere tilgængeligt for mennesker, der ønsker at forstå sig selv og udvikle sig – både personligt og fagligt.

Mit navn er Lars, og gennem hele mit liv har jeg været drevet af én ting: nysgerrighed.

En nysgerrighed på mennesker. På det, der former os. På hvorfor vi reagerer, som vi gør. Og på hvordan vi kan skabe et liv med mere frihed, balance og bevidsthed.

Gennem mine mange uddannelser har jeg oplevet, at ingen retning alene rummer hele sandheden. Tværtimod opstår den største udvikling, når vi tør være åbne over for forskellige perspektiver og lader dem supplere hinanden.

Det er den tanke, DCHB Academy bygger på.

Academy er et sted, hvor du kan fordybe dig gennem kurser og workshops med både mig og nøje udvalgte undervisere. Hver underviser bidrager med sin egen erfaring, faglighed og tilgang, så du får mulighed for at møde forskellige metoder og finde det, der giver mening for dig.

Jeg ønsker, at DCHB Academy skal være mere end et sted, hvor man tilegner sig viden. Det skal være et sted, hvor viden bliver omsat til erfaring, indsigt og personlig udvikling – i et trygt rum, hvor der er plads til både spørgsmål, refleksion og nye erkendelser.

For mig begynder al udvikling med nysgerrighed. Når vi tør være nysgerrige på os selv og verden omkring os, åbner vi døren til nye muligheder. Det er den rejse, DCHB Academy er skabt til at understøtte.

Bliv en del af mit nyhedsbrev univers
– og få gratis værktøjer direkte i indbakken

Tilbagemeldinger fra tidligere klienter og deltagere

MarianElisabethne45 år | Deltager på workshop
Lars er kærlig og støttende, fleksibel i sin tilgang til mennesker og til sit materiale. Det der kommer bliver grebet og inddraget i det vi arbejder med. Det føles som en ligeværdig udveksling, hvilket for mig er vigtigt.
Ditte 29 år | Klient til psykoterapi
Lars er så dygtig! Jeg har lært at acceptere og forstå nogle af mine reaktionsmønstre og hvor de kommer fra, hvilket har været rigtig gavnligt i mit arbejde for at kunne passe på mig selv og være der for mine klienter
Katrine40 år | Deltager på workshop
Jeg har fået mere bevidsthed omkring mit indre lys. Ligeledes har jeg fået øje på, at med meget små justeringer, kan der etableres en forandring til at skabe større ro og balance i hverdagen. Der har været rigtig god veksling i øvelser, pauser, teori og frie samtaler og man føler sig enormt velkommen og godt tilpas. Det er et dejligt rum Lars har, med behagelig stemning og med plads til at rumme det man kommer med hver især.
Gitte55 år | Klient til Opnå Overskud i Økonomien
Først og fremmest vil jeg sige et stort tak til dig. Du er et fantastisk menneske. Du gav mig styrke og gode fif til at få taget hånd om de sidste ting i mit budget, der kunne give mig mere råderum. Du har givet mig håb og en del styrke. Så jeg igen ser langt lysere på tingene end før. Nu skal jeg bare finde resten af styrken så det også kan afsluttes og med dig i ryggen, ved jeg det kommer til at ske snart. Resultatet af kurset, har været en kanon støtte undervejs. Dine gode råd, har været et frisk pift og stor inspiration. Din menneskelige indsigt og varme person, skaber positiv glæde og lys, og selv om vi har klaret det hele over internet og telefon, så har du formået at give mig den tryghed jeg manglede. Tusind tak for dig
Gitte49 år | Klient til Healingsterapi
Jeg kom til Lars med meget spændte muskler og skuldre, der sad helt oppe ved ørerne dels pga. tanker og mit sygefravær med stress. Min krop havde ondt, og jeg var nødsaget til at vende blikket indad, for at se hvad der var godt for min krop. Lars var meget rolig, både kropsligt og i stemmeleje. Det var meget smittende, man følte sig tryg. Og som behandlingen gled frem, kom mine skuldre længere ned, og forblev mere afspændte. Dagen efter oplevede jeg at kunne mærke lige netop de zoner der blev behandlet for. Derudover gav Lars mig en reel information om hvilken, behandling der var bedst for mig, selv om det ikke omhandlede hans egne behandlinger. Stor respekt for det. Jeg giver Lars den bedste anbefaling.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål så skriv endelig til mig, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt. 

For at beskytte dine oplysninger bedst muligt anbefaler jeg, at al skriftlig kommunikation foregår via mit system “Sikker Mail” via knappen herunder.